At vinde freden

Aktivitet

At vinde freden. Undervisning af tyske flygtninge i Danmark 1945-49

Museumsinspektør John V. Jensen fortæller i foredraget "At vinde freden" om undervisningen af de mere end 60.000 flygtningebørn i den skolepligtige alder.

I 1945 var Nazi-Tyskland besejret, og krigen var vundet på slagmarken, men regimets løgne og propaganda sad stadig i hovedet på de fleste tyskere. Som naboland havde Danmark mange gode grunde til at interessere sig for den fremtidige udvikling i et nyt Tyskland. På et ganske bestemt punkt fik Danmark en enestående chance for at gøre en forskel, nemlig i undervisningen af de mere end 60.000 flygtningebørn i den skolepligtige alder. I foredraget skal vi høre, hvordan myndighederne dengang greb opgaven an i forsøget på at ”… gøre disse Mennesker til Medarbejdere i et demokratisk Europa”, som det blev sagt. Det er mange år siden, men emnet er stadig lige aktuelt.

Arrangeret i samarbejde med Varde og Ølgod Folkeuniversitet.