Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
HSB collage (1920 x 762 px)
Historisk Samling fra Besættelsestiden
Historisk Samling fra Besættelsestiden

Arkivmaterialer

HSB’s kerne er et stort materiale fra modstandsbevægelsen fra alle hjørner af det besatte Danmark. På HSB kan du finde Kaj Munks digte udgivet af modstandsbevægelsen, Frihedsrådets proklamationer, tusindvis af undergrundsblade, beretninger fra modstandsfolk, breve fra Kz-fanger – og meget andet.

Men HSB har også personarkiver, breve fra almindelige danskere, forskningsarkiver fra anerkendte historikere og materiale fra og om retsopgøret efter besættelsen. Hertil kommer tysk og nazistisk materiale samt allieret propaganda med bl.a. en næsten komplet samling af de britiske flyveblade, der blev kastet ned over Danmark. Endelig råder HSB over en stor samling af bøger om besættelsen og 2. verdenskrig.

Efter forudgående aftale kan interesserede læse arkivmateriale og bøger på HSB’s læsesal. Man må gerne affotografere arkivalier til eget brug.

HSB indsamler stadig arkivmateriale med tilknytning til besættelsestiden, 1930’erne og retsopgøret og modtager med glæde nyt materiale.

Hvordan finder jeg materiale?

Store dele af HSB-arkivet er søgbart på www.arkiv.dk

Desuden kan man søge efter materiale i to registranter:

Hent HSB’s arkivregistrant (PDF)

Hent HSB’s småtryksregistrant (PDF)

 

Ansøgning om arkivadgang

Til dele af HSB’s arkivmateriale, skal der søges om arkivadgang.

Hent ansøgningsskemaet her og send det i udfyldt stand til HSB.

 

Digitalt materiale

Du kan finde vigtige undergrundsblade som Frit Danmark og De frie Danske samt det illegale nyhedsbureau Information i fuld længde på illegalpresse.dk. Siden rummer også forslag til, hvordan de illegale blade og tegninger kan bruges i undervisning.

arkivalier HSB IMG_20190926_155232 beskåret