Andelsmejeriet – demokratiets vugge

Sidst i 1800-tallet sluttede en gylden årrække indenfor dansk landbrug med drastiske fald i prisen på korn efterfulgt af Tysklands forbud mod eksport af levende kvæg, som danske landmænd ellers havde levet højt på.

Til gengæld var interessen for produktion af smør begyndt at spire. Det var dog ikke altid lige let, da smørproduktionen krævede meget mælk. På mange gårde brugte man derfor mælk fra flere dages malkninger med det resultat, at mælken ofte var sur, inden den nåede smørkærnen.

Andelsmejeriet fødes

I vinteren 1881-82 kom en ung mand rejsende til Ølgod. Han tilbød at undervise bønderne i kærning af smør. Manden gjorde stort indtryk, og snakken begyndte hurtigt at gå blandt de lokale bønder: Skulle man gå sammen og danne et fællesmejeri? På den måde kunne al mælken samles et sted, og der kunne produceres kvalitetssmør. Resultatet blev Hjedding Andelsmejeri – det første af sin slags i landet.

Tre måneder senere var mejeriet en realitet. Mindre end 10 år efter, var der over 1000 andelsmejerier i Danmark.

Sammen er vi stærke

Den teknologiske udvikling – med centrifugen som omdrejningspunkt – gjorde det muligt at fremstille smør af frisk mælk. Smør blev en vigtig eksportvare i slutningen af 1800-tallet, og bønderne oplevede nu at få en god pris for deres smør. Kongstanken – sammen er vi stærke – resulterede bl.a. i smør af højere kvalitet og en større fortjeneste til bønderne. Andelsbevægelsen demokratiske principper, som lige stemmeret (alle havde én stemme uanset antallet af køer) og solidarisk ansvar, spredte sig som ringe i vandet til bl.a. slagterierne og butikkerne. Forenede Danske Brugsforeninger, FDB (der i dag hedder Coop), så således dagens lys i 1896.