Nymindegab Museum
Kunst og kultur for alle

Nymindegab Museum er kunst og kultur for alle. Museet ligger i den storslåede natur mellem Vesterhav, fjord og klitlandskab. Her kan du opleve den skjulte historie om en af Danmarks første kunstnerkolonier, Nymindegabmalerne, der blev grundlagt af Laurits Tuxen. Kom med på en rejse tilbage til dengang, Nymindegab husede både de lokale fiskere, badegæsterne fra storbyen og kunstnerne, der fandt deres motiver lige her.

Praktisk information

Mad og drikke

I vores café kan man købe kaffe, sodavand og øl. Har man egen madpakke med, er man velkommen til at slå sig ned udendørs, hvor vi har borde-bænke-sæt.

Grupper

Vi har også plads til grupper på op til 40 personer.

Shopping

I museets forhal er der indrettet en inspirerende butik med masser af spændende varer. Spiselige specialiteter, legetøj, ravsmykker og glasnips. Bøger, postkort og plakater.

Tilgængelighed

Foran museets hovedindgang findes en rampe. Der er indrettet handicaptoiletter både ude og inde. Information om adgangsforhold.

Parkering

Bag museet er der parkeringsplads med grusbelægning til både biler og busser. Foran museet findes to afmærkede handicapbåse ved kantsten.

Bestil guide

Skoleklasser, foreningsudflugt, privat selskab? Alle kan få glæde af en guidet rundvisning. Vi tilbyder naturligvis rundvisninger på museet, men vil også meget gerne vise rundt i det spændende landskab omkring Nymindegab. Se priser og bestil en guidet tur her.

Læring

Det er gratis for skoler og institutioner at besøge museet. Dette gælder for folkeskoler, efterskoler, privatskoler, friskoler, gymnasier, tekniske skoler, og handelsskoler. Ligeledes for vuggestuer, børnehaver, dagplejere og SFO’er. Meld jeres ankomst på forhånd og i god tid før besøget, hvilket også giver lærere og pædagoger gratis entré.

Vi anbefaler altid at et besøg kombineres med et forløb enten ude på museet, i landskabet eller hjemme hos jer på skolen.  For kontakt og inspiration se mere her.

Tilbage
Frem
Markør for placering
Hodde Gamle Skole
Markør for placering Nymindegab Museum
Markør for placering Hjedding Andelsmejeri
Markør for placering Dit Museum Ølgod
Markør for placering Panser- & Artillerimuseum
Markør for placering FLUGT
Markør for placering Museum Frello
Markør for placering Tirpitz
Markør for placering Blåvandshuk Fyr
Markør for placering JANUS