Lønnepigen

30. november 2016

Lønnepigen med den blå kjole

Lønnepigen har fået sit navn efter stedet, hvor hendes grav er fundet. For ca. 2000 år siden blev en kvinde begravet på Lønne Hede. Hendes grav blev fundet og udgravet af arkæologer i 1969. Det viste sig at liget for længst var forsvundet, men som noget helt enestående var hendes blå uldkjole bevaret. Denne kjole giver os i dag et helt unikt billede af, hvordan kvinder gik klædt i jernalderen.

På Lønne Hede fremkom i 1969 en enkelt grav, som senere skulle vise sig at være en del af en gravplads fra ældre romersk jernalder (0-200 e.Kr.). Den velbevarede kvindegrav indeholdt en kraftig plankekiste omgivet af en solid stenpakning. Det mest interessante ved graven var de velbevarede tekstiler, der fandtes som en sammenhængende klump i kistens ene halvdel. Dragten, som var vævet af uld, bestod af skørt og bluse i blåt stof med røde borter. Desuden et ternet sjal i rødt og blåt og et rødt hovedtørklæde med hvide striber.

Lønnepigen fik fine gravgaver med i kisten

Kvinden havde fået to bronze- og en sølvbroche med sig, samt et lille halssmykke bestående af fine 2-3 sølvblikperler på en snor holdt sammen med en S-formet hægte. En lang bronzenål var stukket gennem skørtet og i linningen var der fæstet en stor ravperle. I gravens fodende fandtes en bordopdækning bestående af fire lerkar og en kniv. I hovedenden fandt man nogle lidt usædvanlige genstande: et forstenet søpindsvin og en raslesten af flint, og langs med gravens ene side lå en hasselkæp. Kvinden i graven blev hurtigt døbt Pigen i blåt – eller Lønnepigen, og dragten har siden dannet forlæg for mange af de rekonstruerede jernalder-kvindedragter, som i dag kan ses rundt omkring på de danske museer.

Lønnepigen

På Nymindegab Museum kan man prøve en rekonstruktion af Lønnepigens blå kjole.

Gravpladsen udgraves

I 1995 blev der igen lejlighed til at grave på Lønne Hede i forbindelse med anlæggelsen af en ca. 3000 m² stor sø på selvsamme mark, hvor Lønnepigen var fundet. Efter afrømningen af muldlaget viste det sig, at pigen i sin tid var gravlagt på en mindre gravplads bestående af 12 jordfæstegrave og 35 brandpletter, brandgrave eller offerkarshensættelser. Desuden fremkom to hustomter og en smedieplads. Gravene viste sig, på nær én, at ligge i en nord-syd orienteret række, hvor den sydligste grav var Lønnepigens. Brandgravene lå ligeledes i et nord-syd orienteret forløb øst for jordfæstegravene.

De 12 undersøgte jordfæstegrave, var meget forskellige, og repræsenterer sandsynligvis både høj og lav i det lille jernaldersamfund, der har benyttet gravpladsen. Den rigeste var Lønnepigens, men en anden grav har muligvis været lige så fornem, idet den også indeholdt rester af en kraftig plankekiste. Denne grav var desværre plyndret allerede i oldtiden. Et hul i siden viste, hvor liget var trukket ud sammen med eventuelle smykker og våben. Tilbage var kun ituslåede lerkar.

Lønnepigen

Kistegrav fra udgravningen i 1995, der i udformning minder meget om Lønnepigens grav. Denne grav blev dog plyndret allerede i oldtiden, så kun nogle knuste lerkar var tilbage. Plyndringshullet se øverst til venstre.

 
De mere jævne grave havde ingen kiste, men bestod af en smal, rektangulær nedgravning dækket med et plankelåg. De fattigste grave var blot et hul i jorden, hvor den døde tilsyneladende var lagt på et skind. Der var ingen steder bevaret skeletter, men dragtrester og spor af ligfedt viste, hvorledes ligene lå på siden med benene trukket op under sig.

Tøj og stil i jernalderen

Det der adskiller Lønne Hedegravene fra andre ældre jernalder grave er især de mange, velbevarede tøjrester. I bunden af gravene kunne iagttages en hård skal af jernudfældninger. Denne er dannet naturligt og har sikkert sammen med en høj grundvandstand, medvirket til et fugtigt syreholdigt miljø, som har skabt gode bevaringsforhold for tekstiler. Alle jordfæstegravene indeholdt tekstil i varierende mængder. Ligene inklusive dragt og eventuelt tæppe samt underlag i form af skind var nedbrudt til et kun 1-2 cm tykt lag, men det er alligevel lykkedes at adskille ganske mange stoftyper. Hovedparten af tekstilerne, der alle er af uld, er vævet i kipervævning, men der fandtes også en hel del mønstervævede stoffer fx rudekiper og striber. Enkelte stykker var lærredsvævede, dertil kommer fragmenter af repskanter, frynser og floss.

Lønnepigen

Tekstil som det ser ud når det har ligget i jorden i 2000 år.

 

Fundene fra 1995-gravningen og præparater af to af gravene kan ses på Nymindegab Museum.

Indlæggets forfatter

Lene B. Frandsen

Museumsinspektør