Aktivitet

På tur i Tirpitz-stillingen

Ta' på tur mellem de to store kanonbunkere i Tirpitz-stillingen.

Tirpitz-stillingen var planlagt til at blive en af vestkystens allerstørste kanonstillinger. To store kanonbunkere med i alt fire enorme løb skulle opstilles ved Blåvand for at forsvare indsejlingen til Esbjerg mod et eventuelt allieret angreb. Stillingen nåede dog aldrig at blive færdig, før Anden Verdenskrig sluttede.

Tirpitz-stillingen

Kortet viser Tirpitz-stillingen som den var planlagt. De fleste af de planlagte bunkere blev aldrig bygget.

 

Turen går fra sydbunkeren (museumsbunkeren) til nordbunkeren i Tirpitz-stillingen. Turen er på i alt 1,5 km i klitterræn. Turen er ikke egent til gangbesværede, små børn eller barnevogn. Undervejs hører du om anlægsarbejdet med de to store kanoner, om, hvor kanonerne skulle komme fra, om det store system af barakbyer og jernbaner, der blev etableret til bunkerbyggeriet – og vi ser fra nordbunkeren ud over “Russerlejren” og de andre bunkerstillinger i Blåvand.

Tirpitz-stillingen

Turen går til nordbunkeren, som er i ret dårlig stand.