Suppe

Aktivitet

Hønsefødder og gulerødder – suppe helt fra bunden

Kom og vær med når vi laver suppen helt fra bunden. Hjælp med at lave melboller – og smag på den gode suppe.

Plejer du at hugge hovedet af hønen, før du får suppe?

På Nymindegab Museum kan du hjælpe med at lave suppe helt fra bunden – dvs. fra hovedet hugges af hønen, til suppen er spiseklar. Du kan hjælpe med melbollerne – vi laver dem som da bedste var barn – med bollesprøjten.

Vi slagter en høne kl. 10 og igen kl. 12.

Suppedag

Hvad skal du lave i efterårsferien?

Hvad med en tur til Nymindegab Museum – der er oplevelser for hele familien. Hele ugen kan du og din familie også bruge dagen på at bygge et lille skib i tømrerens værksted (30 kr. pr. skib) eller se museets mange malerier, der skildrer livet på den barske vestkyst gennem de sidste godt hundrede år.

Besøg værkstedet i Savmøllen og byg din egen Gaf-pram.