Aktivitet

Natursafari – Krible-krable-jagt i skoven

Familietur hvor det bliver ”vildt”. Vi skal møde kæmpesneglen Snøvle der er ligeså stor som en hånd, lave vores egen edderkop og snegl, afholde krible-krable-væddeløb, lave zoologisk have til edderkopper – og så skal vi smage på larver.

I dag handler det om de små krible-krable-dyr. Vi går i skoven og laver alt muligt. Vi starter med at møde naturvejlederens egne krible-krable.dyr, som fx den store afrikanske kæmpesnegl. Bagefter skal vi rundt og tømme nogle af de fælder, naturvejlederen har sat ud dagen før. Når vi har set på fangsten, går vi selv på jagt efter krible-krable-dyr. Vi laver vores egen insektsuger, og vi skal afholde krible-krable-væddeløb med de dyr, vi har fundet. Vi skal selvfølgelig også lave vores eget miniterrarium, og de modige kan smage på insekter. Spændende og sjov familietur.

MØDESTED: Gl. Skovfogedbolig, Roustvej 111, 6800 Varde

TURLEDER: Naturvejleder Jonas Gadgaard, tlf. 30530059, jg@naturkulturvarde.dk

BEMÆRK: Tilmelding nødvendig. Ring 75220877.