skjulte dyr

Aktivitet

Natursafari – De skjulte dyr i Vadehavet

Familietur hvor vi, udstyret med greb og spand, sammen med naturvejlederen går på jagt efter ”De Fem Små”. Vi leder efter sandorm, børsteorm, slikkrebs, hesterejer og nogle af de store krabber. Det bliver både vildt, lærerigt og sjovt.

Vi går vi på jagt efter Vadehavets skjulte dyr i havbunden i Nationalpark Vadehavet. Vi finder sandorm, muslinger, snegle og krabber og opdager, hvor rigt livet er i det landskab, der tørlægges to gange i døgnet ved lavvande. Faktisk findes der ikke naturområder i Europa med en større tæthed af dyr, og hvilke dyr! Nogle ”græsser”, andre ”rasper” og vidste du fx, at konkylie-sneglen er et rigtigt rovdyr? En go’ tur for hele familien.

MØDESTED: P-plads på Sønderballevej i Ho, 6857 Blåvand. I Ho drej til venstre ad Sønderballevej, fortsæt ca. 2 km.

TURLEDER: Naturvejleder Jonas Gadgaard, tlf. 30530059, jg@naturkulturvarde.dk

BEMÆRK: Tilmelding nødvendig. Ring 75220877.