GPS og krondyr

Aktivitet

GPS-fuglejagt – Ringmærkning af fugleunger

Bliv ringmærker for en dag. Denne dag bliver børnene udstyret med en GPS og sammen skal vi finde de mange redekasser der er placeret rundt om Karlsgårde sø. En dag som både byder på aktivitet og læring om de mange fugle vi ringmærker denne dag.

Tag med til Karlsgårde sø og bliv ringmærker for en dag. Du vil opleve utallige fugleunger af forskellige arter som vi skal have ringmærket inden de forsigtigt lægges tilbage i reden. Det hele foregår selvfølgelig under kyndig vejledning af naturvejlederen. Denne tur laver vi kun én gang om året, da fuglene skal forstyrres mindst muligt i yngletiden. Så snyd ikke dig selv og familien for denne oplevelse, som samtidig bliver en dejlig tur rundt om Karlsgårde sø.

MØDESTED: Karlsgårdeværket, Karlsgårdevej 64, 6800 Varde.

TURLEDER: Naturvejleder Jonas Gadgaard, tlf. 30530059, jg@naturkulturvarde.dk

BEMÆRK: Tilmelding nødvendig. Ring 75220877.