fuglenes univers

Aktivitet

Naturekspedition for børn – fuglenes univers

Ta' med på fuglestationen og kom helt tæt på fuglenes univers. Er der mon fløjet nogle fugle i nettet? De fugle vi finder får et ringmærke om foden.

I dag handler det om fuglenes univers i børnehøjde. Sammen med ringmærkeren bevæger vi os rundt til de mange net ved fuglestationen. Vi ser, hvilke fugle der er blevet fanget, for at vi kan ringmærke dem. Vi oplever fuglene på helt tæt hold, og er vi heldige fanger vi mange forskellige arter. Der bliver hvert år ringmærket tusindvis af fugle her på fuglestationen, og der er aldrig to dage der er ens. Derfor er det er altid spændende at se, hvad dagen byder på.

Vi går også i naturskolen, hvor vi hver især starter op på vores helt egen fuglebog, som vi pryder med billeder, opgaver og tegninger af de fugle, vi ser. Tag familien med og bliv klogere på en anderledes men spændende hobby.

Turleder: Naturvejleder Jonas Gadgaard, tlf.: 30 53 00 59, jg@naturkulturvarde.dk

Tilmelding: tlf.: +45 75 22 22 50, nkv@naturkulturvarde.dk eller køb billet her Tilmelding