Nationalparkdag

Aktivitet

Nationalparkdag – tidevandet kommer

Vi fejrer Nationalparkdag med en totaloplevelse ved Ho Bugt og Nyeng.
Ta' med til en aktiv dag, hvor alle dine sanser kommer i spil.

Omdrejningspunktet for dagen er tidevandet, der er en altafgørende faktor for landskabsdannelsen og områdets natur. Kom ombord på det nye Nationalparkskib og meget mere.

Der er afgang fra Thomas Lange Havenaven kl. 12.30, 13.00, 13.30, 14.00, 14.30 og 15.00, og du bliver transporteret ud til Nyeng med traktorbus.

På Nyeng vil der være områder med fokus på

  • Tidevandet og tilblivelsen af Skallingen i 1634
  • Tidevandets betydning for landskabet
  • Tidevandets betydning for fuglelivet
  • Tidevandets betydning for plantelivet
  • Tidevandets betydning for dyrelivet
  • Nationalparkskibet og verdensarven

 

Undervejs vil der være små smagsoplevelser, som understøtter dagens fortælling (det er smagsprøver og ikke et helt måltid).

Arrangør: NaturKulturVarde i samarbejde med Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Varde Kommune

Bemærk: tilmelding senest fredag den 19. maj. Der er et begrænset antal pladser – efter først-til-mølle princippet. Påklædning efter vejret og godt fodtøj. Gummistøvler er at anbefale, for du skal ud og gå på vadefladerne, hvor Nationalparkskibet ligger på grund. Medbring glas – der vil være mulighed for udskænkning af drikkevand på ruten. Se annoncering i dagspressen, viinaturen.dk og Facebook

Tilmelding: tlf.: +45 75 22 22 50, +45 30 53 00 39 eller nkv@naturkulturvarde.dk