Ølgod Museumsforening

Aktivitet

Generalforsamling i Ølgod Museumsforening

Den årlige generalforsamling i Ølgod Museumsforening afholdes i Kulturhuset i Ølgod. Bagefter er der foredrag med museumsinspektør og arkæolog Lars Chr. Bentsen.

Efter generalforsamlingen vil museumsinspektør og arkæolog, Vardemuseerne, Lars Chr. Bentsen, fortælle om fundet af et paveligt segl fra Hodde. I 2015 indkom til Vardemuseerne et ekstremt sjældent detektorfund i form af et paveligt blysegl, der har beseglet et brev fra den pavelige kurie. I foredraget præsenteres seglet og historien om pave Clemens V, der udstedte brevet. Clemens V var en vigtig figur i pavestolens lange historie. Fundet tolkes ydermere ud fra en lokal kontekst.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Varde og Ølgod Folkeuniversitet