Bag udstillingen En hær af beton

28. juni 2017

Bag om udstillingen “En hær af beton”

"En hær af beton" er målrettet hele familien, der er på ferie og på jagt efter gode oplevelser samt familier med større børn, der gerne vil vide mere om Anden Verdenskrig i Blåvandsområdet. Fokus er lagt på skæbner og levede liv. Tanken er, at krig er meget mere end våben; det handler i høj grad også om mennesker.

Mange tænker nok kanoner, stål og beton, når de hører, at der bliver en udstilling om Anden Verdenskrig i Tirpitz. En hær af beton er dog en lidt anderledes oplevelse. Det er nemlig ikke en klassisk udstilling af våben og hårde fakta.

Personlige bunkere

Udstillingen rummer seks personhistorier, der har fået hver sin bunker. Personerne har det til fælles, at de på en eller anden vis har levet med og i bunkerne omkring Blåvand. Rigtige historier om rigtige mennesker. Historierne er nøje udvalgt, så man får et godt indtryk af krigen i Blåvandsområdet. Men også af krigen i Danmark, da hver person repræsenterer en større historie. Historierne spænder da også bredt – lige fra den tyske soldat, der deserterede til den lille pige, der voksede op i skyggen af Tirpitz. Man kan også møde den unge lokale kvinde, der forelskede sig i en tysk officer; en ung tyske soldat på blot 17 år, der ventede i en bunker på en allieret invasion, der aldrig kom; en danske ingeniør samt de danske arbejdere, der byggede bunkerne.

Grå nuancer

Hovedpersonerne er mænd, kvinder og børn, danskere og tyskere. Alle har de deres egen og personlige indgang til historien om Anden Verdenskrig i Blåvandsområdet. Ingen mennesker er udelukkende gode eller onde. På samme vis kan man både have gode og dårlige oplevelser under en krig. En hær af beton er heller ikke sort/hvid, men er en lidt mere kompleks udstilling, fyldt med grå nuancer.

Alle personhistorierne i udstillingen har således en lys og en mørk side: Den tyske officer er ikke kun mørk, hård og symbolet på krig. Han er også venlig og holder af en god fest med kønne piger, en spændende fodboldkamp og en svømmetur i Vesterhavet. De to sider gør ham hel og menneskelig, men samtidigt bliver han svær at placere i spektret mellem det gode og lyse og det onde og mørke. Det er nemt at blive forvirret, da han både repræsenterer fjenden, nazisterne og besættelsesmagten samtidigt med, at han er også en helt almindelig ung mand med ret almindelige fritidsinteresser.

Tag stilling

Vi tager afstand fra nazismen, men vi fortæller ikke nødvendigvis, hvad der er rigtigt eller forkert i udstillingen. Vi prøver i stedet at nuancere historien og lægger dermed op til, at de besøgende selv skal danne sig en mening. Man skal altså selv i gang med at tænke og tage stilling. Udfordringen bliver ikke mindre af, at det kan være svært at finde rundt i udstillingen. Det er let at miste orienteringen mellem bunkerne, der tårner sig op i udstillingsrummet. Og det er helt med vilje: Ingen krig er sort/hvid eller ligetil.

Mere viden, tak!

På ydersiden af bunkerne (og i korridoren samt i Tirpitz-bunkeren) finder man en anden type historier. Her finder man fakta og kontekst for de personlige historier. Derfor står de ydre historier i høj grad i kontrast til historierne inde i bunkerne. De er fakta-baserede og nøgterne, men hænger dog alligevel sammen med bunkernes indre univers. Forhåbentligt vil de være med til at sætte de personlige historier ind i en større helhed og skabe en masse aha-oplevelser. Det er bare om at gå på opdagelse og blive klogere på sin egen måde – så er målet med udstillingen opnået.

Indlæggets forfatter

Anne Sofie Vemmelund Christensen

Museumsinspektør